GALLERI LIISBERG

  • Hjem
  • Galleri Liisberg
  • Kunstnere
    • Annette Liisberg
    • Anitta Birch
    • Karen Brinck
    • Gert og Pam
    • Morten Lykke
    • Lisa Lach
    • Åge Würtz
  • Caféen
  • Kontakt
  • Mød os på Facebook
  • Hjem
  • Galleri Liisberg
  • Kunstnere
    • Annette Liisberg
    • Anitta Birch
    • Karen Brinck
    • Gert og Pam
    • Morten Lykke
    • Lisa Lach
    • Åge Würtz
  • Caféen
  • Kontakt
  • Mød os på Facebook

BLOG Arkiv

Fernisering Lørdag d. 16/10 kl 13.

10/12/2021

0 Kommentarer

 
Billede
Ocean Calm. Til salg 19.500,- Kan ses i galleriet fra søndag d. 31/10

Efterår og billedkunst, fernisering med Anitta Birch, skøn blød jazz, lidt godt til ganen og ild i brændeovnen - det sker i Galleri Liisberg d. 16.10.2021 kl. 13-16
Efter en hektisk dejlig sommer vender vi nu opmærksomheden mod vores hjem og efterårs stemningen inden døre.
Galleri Liisberg viser nye værker af billedkunstner Anitta Birch som vi introducerede sidste år. Popsurrealist og maler i olie på lærred. Hun opnår sine effekter ved at male mange tynde lag med stor præcision. Hendes univers beskriver kvinders drømme i et følsomt sprog kombineret med klare farver. Anitta er en af de kunstnere vi følger spændt og har store forventninger til. Anitta er tilstede ved ferniseringen.
Galleriet er nu ved at finde sin form. Efter en del ombygning og tilretning af de mange m2. kan i nu gå på opdagelse i den store kunstsamling. Der er litografier af kendte kunstnere, Kirkeby, Maja Lisa Engelhart, Brandes og mange flere- alle i fin stand med nr. og signatur. Keramik af nye kunstnere bl.a. The Clay Play der med en helt ny tilgang til materialet, skaber uhøjtidelige og farvestrålende krus og flag. Eva Kielgast har leveret en stribe vidunderlige keramiske værker der kalder smilet frem, og Karen Brinck stiller med et par fine bronzer, unika kvindefigurer. Fra vores indien importør viser vi nu gamle jernskabe - one of a kind - helt specielle ting fra de nedlagte industrifabrikker. Dem kombinerer vi med gammel keramik fra bl.a. Lillerød lervarefabrik i skønne gule nuancer - dekoreret efter gammel opskrift.
Caféen byder på skøn kaffe og vine, gode kager og chokolade. Slå dig med, nyd udsigten til beddingen hvor der permanent er gamle smukke både på værftet.
Galleriet har åbent i efterårsferien hver dag kl 11-16. Sidste dag lørdag d. 23.10. Derefter går vi i værkstedet og har kun åbent lørdage 11-16 i november.
Men kom endelig forbi, vi glæder os til at se jer! Christian og Annette Liisberg.

Billede
Make a Wish. Solgt
0 Kommentarer

Nye litografier og kunst i halsnæs. d. 7. Og 8. Aug

8/3/2021

0 Kommentarer

 
Billede
Maja Lisa Engelhart. Litografi.
​
Kunst over hele linien….lækkerier på beddingen:

Galleri Liisberg har 2 store kunstevents på programmet i weekenden:
Bl.a. en stor litografisamling af kendte samtidige kunstnere…Vi namedropper lige: 

Peter Brandes, Maja Lisa Engelhart, Per Kirkeby, Peter Nyborg, Lars Dan, Lisa Malinowski… oma - alle akademiuddannede.
Samlingen stammer fra Vendelbo Bank, der gennem årene har købt op af de dengang unge lovende kunstnere. Alle værker er indrammede og velbevarede  med nr. og signatur - har hængt til glæde og berigelse for personalet  i banken i mange år men er nu landet i vores galleri, hvor i kan komme og se på herlighederne…

Og så den årlige tilbagevendende event: Kunst i Halsnæs. Start med at hente et katalog i Galleri Liisberg:

Så sker det igen - her når sommeren går på hæld åbner kunstnere over hele Halsnæs deres døre op til deres atelier for gæster.  Hop gerne på cyklen og bevæg dig ud i den smukke natur og find de herligste kunstkrydderier fordelt mellem land og by. 

Er du på kig efter ny inspiration er det en oplagt mulighed at begynde her! Her er kunst i alle prisklasser, og mange af kunstnerne er top profesionelle. Men køb altid kunst med hjertet, det giver en varig  glæde og fornøjelse i mange år. God kunst udvikler sig ofte og er værd at investere i.

Kom forbi galleriet. Vi har udvidet vores cafe med lidt lækkerier: affogato - en italiensk specialitet samt vin og øl! Der er plads til at sidde ned (husk dog stadig coronapasset)  og nyd samtidig udsigten til beddingen hvor Knud Rasmussens gamle ekspeditionsskib nu ligger til skue og reparation - kom forbi - her er EYE CANDY!
På gensyn:
Christian og Annette Liisberg.
Billede
Korshage. Annette Beier Liisberg. Acryl på lærred. 130 x 140 cm.
0 Kommentarer

Fernisering d. 17/7 kl 13 til 17.

7/12/2021

0 Kommentarer

 
Billede
Fernisering

2 nye kunstnere - Vibe Krogsgaard maleri og Eva Kielgast skulptur
 udstiller i galleri Liisberg i juli måned. Begge kunstnere  har opnået stor anerkendelse og har udstillet i mange år forskellige steder i DK.

Når vi skal beskrive de to,  er  fællesnævneren ord som: Humor, farveglæde og  livslyst. Begge boltrer sig stilsikkert i deres univers, og er ikke bange for at gå til grænsen og udforske nyt.

Vibe Krogsgård bruger ofte collagen som baggrund - det mangefaceterede liv vi befinder os i. Derefter maler hun præcist de tilstande der også beskriver vores tilværelse: Titler som:” Vi ved ikke hvem vi er” Eller “to professorer i et bur” Delikat malet og lækkert, men bestemt ikke uden dybere undertoner.

Eva Kielgast er en kendt keramiker og skulptør. Hun arbejder i både raku og stentøj og hendes stil er helt hendes egen. Hun skaber mest i store formater og hendes koloristiske fabeldyr har udtryk der understreger livsglæden, kærligheden, sensualiteten og en stor skabertrang. Hendes titler på de skønne væsner er: Frk. Kyssemund, Charletan Kamelos…og Salto go home…en ottepattet rundforvirret quinde…. Det her: Det svinger!

Kom forbi Galleri Liisberg og nyd den gode stemning. Vi har aktiveret næste generation i galleriet og en besøgende gav pigerne følgende kommentar på Facebook:

Et absolut must visit! Som at være på besøg hos en god ven. Nærværende betjening, spændende kunst, varm atmosfære, dejlig mad og drikke. En fuldendt oplevelse.

Vores mål er nået: Det er det´ vi vil med galleriet….

Mvh Christian og Annette Liisberg,
Sommeråbningstid: alle dage 11-17 dog mandag lukket.
Billede
0 Kommentarer

Nye billeder og program for åbningsfest

6/24/2021

0 Kommentarer

 
​13.OO DØRENE ÅBNER
13.30 - 14.00 VELKOMST OG BOBLER
14.00 - CA. 15 MUSIK OG BOBLER I HERREVÆRELSET V. ANDERS JØRGENSEN OG CHRISTIAN LIISBERG
RESTEN AF DAGEN: KUNSTKIG, HYGGE OG SNAK
Billede
Anitta Birch. Friends of Eve. Olie på lærred. 150 x 120 cm.
Billede
Lisa Lach. Red Raven. Olie på lærred. 80 x 80 cm.
Billede
Lisa Lach. Nostalgia. Olie på lærred. 80 x 100 cm.
0 Kommentarer

Fernisering og åbningsfest i Galleri Liisberg Lørdag d. 26.juni kl. 13.00

6/17/2021

0 Kommentarer

 
Billede

​Lisa Lach og Anitta Birch viser nye værker. Vi er vært med lidt til ganen.

Kære alle, NU forhåbentlig uden maske og visir….
Vi vil hermed invitere jer til en lidt forsinket åbning af vores nye galleri på Hundested Havn. 
Vi har set frem til denne dag hvor vi kan invitere jer og  vise stedet frem.  Vi har nu samlet alle aktiviteter under et tag, med gode faciliteter til både cafe, udstilling, atelier og værksted. Stedet er beliggende lige i midten af kulturmolen - og når Havnen ikke lige bygger om, med udsigt til bådværfter og den gamle bedding, for enden af det aktive stræde: Kajgaden.

Vi  viser i anledningen ny kunst af Anitta Birck og Lisa Lach. Lisa er kendt i galleriet,som  en international anerkendt popsurrealist. Anitta Birch er ny, deltog i 2019 i DR.2`s portrætudsendelse. Begge kunstnere arbejder i olie, detajlieringsgraden er overbevisende og begge kunstnere har en  evne til at bearbejde deres emner med stor fantasi og dygtighed. Deres værker afspejler en dyb indsigt i sindets krinkelkroge.

Vi har også andre nye kunstnere i galleriet. Karen Brinck skaber smukke figurer i rå beton og bronze, og Benedicte Castenschiold er en finurlig keramiker, der viser nye utraditionelle emner i keramik. De glade keramikflag fra “The Clay Play” går deres sejersgang ud over landets grænser.
​
Vi håber i vil lægge vejen forbi og være med til at fejre vores nye sted! Vi gør opmærksom på at der er Easy park parkeringsregler i Havnen!
Tjeck vores nye www.galleriliisberg.dk - og husk dagen!

​Men venlig hilsen
Christian og Annette Liisberg
0 Kommentarer

Skulpturworkshop i galleri liisberg. Lær at arbejde i fiberbeton!

6/8/2021

0 Kommentarer

 
Billede
Weekend d.3.4. juli 2021
Ndr.Beddingsvej 31, 3390 Hundested
Kontakt: mobil 22823105
annette@liisberg.dk

Karen Brinck fortæller:

  • Mulighed for at udforske dit talent for form og materialesammensætning.
  • Du bliver vejledt af Karen som er udøvende kunstner og uddannet kunsthåndværker.
  • Kunstnerisk frirum i et inspirerende miljø med det rette værktøj til fri afbenyttelse.
  • Du former din egen skulptur i fiberbeton, direkte på en sten 
  • Prisen for et kursus på 12 timer med max. 6 elever, kaffe, te og rundstykker er 2400 kr.
  • Dag 1 kl. 10 til 17 og dag 2 kl.10 til 15.
  • Materialer til en lille skulptur som er en bunden opgave, samt 1 skulptur på max 50 cm er inklusiv i kursusprisen.
  • Kurset foregår i Galleri Liisberg Nordre Beddingsvej 31, 3390 Hundested
  • Du får mere fyldestgørende materiale når du har tilmeldt dig.
  • Bliv inspireret på www.galleriliisberg.dk og  www.karenbrinck.dk   
  • Tilmelding til karen.b.clausen@gmail.com eller annette@liisberg.dk 
Har du lyst: tøv ikke  med at tilmelde dig! Havnen syder af liv og sommer. Det bliver sjovt!
Kun få pladser tilbage… kontakt gerne for yderligere oplysninger


Mvh Karen Brinck og Annette Liisberg

0 Kommentarer

Mads westfall i galleri liisberg d. 28 maj kl 19.30. Biletter kr 110,- på biletto.dk

5/12/2021

0 Kommentarer

 

Der må være en (scene)kant.

Billetter her:
https://billetto.dk/e/mads-westfall-i-galleri-liisberg-billetter-530617?fbclid=IwAR2OHVmvukV-V5A3XKtgNuBJrFK3tM3HVzE6OK1iZ6JL6onfiJyt5B83MZ0
​
Også billetter ved indgangen, hvis der ikke er udsolgt. Husk Coronapas.
Mens andre gik i stå under nedlukningen, benyttede Mads Westfall lejligheden til at fokusere på det centrale: At skrive sange og sende dem ud i verden.

Siden november 2020 har han under overskriften ”DER MÅ VÆRE EN KANT” en gang om ugen fremført en helt ny sang med aktualitet og kant live på facebook.

Det er blevet til en lang række stærke og relevante numre med masser af humor og poesi. Politiske uden at være ensidige, selvudleverende uden at være pinlige, filosofiske uden at være svært tilgængelige. Sangene har skaffet ham et stort publikum på facebook, hvor mange følger hans ugentlige sessions og lytter til video-playlisten.

Nu, hvor der bliver åbnet op igen, vil Mads ud med projektet på den virkelige verdens scene-kanter. Han har sammensat et show med de allerbedste af de nye sange, suppleret med numre fra fra hans 6 solo-albums og 12 år med masser af optrædener i hele landet.

DER MÅ VÆRE EN (SCENE)KANT er en solo-koncert til tiden. Aktuelle sange med kant, undfanget under nedlukningen og fremført live af en trubadur og entertainer, som går i folkesjælen med træsko på med sit nærvær og engagement.
Billede
0 Kommentarer

Events i foråret 2021?

2/21/2021

0 Kommentarer

 
I skrivende stund kan vi ikke sige noget om kommende events. Det afhænger fuldstændig af hvordan Corona restriktionerne udvikler sig.

Men de Events vi har lyst til at lave er følgende:
Åbning/Indvielse af det nye Galleri Liisberg, gerne d. 26/03/2021
Presentation af Emil Schildts fotokunst, gerne i Påsken.
Fernisering med Anitta Birch, gerne i April
Musik: der er rigtig mange, der gerne vil spille, så snart forsamlingsforbuddet hæves til højst 50 personer.
Annette Beier Liisberg nye billeder i Maj eller Juni.

Billede
Billede
0 Kommentarer

Hvornår mon vi åbner????

2/16/2021

0 Kommentarer

 
Vi har nu overtaget “Røgeristen”, som nu hermed er blevet til Galleri Liisberg. Vi indretter lokalerne til et spændende, moderne galleri med både hjemlig hygge og stil.
Der er ingen madservering i bygningen længere, men vi serverer kvalitets kaffe, vin, vand og øl, samt udvalgte alkoholfrie drinks.
Vi har to spændende kunstnere på forårsprogrammet, Anitta birch, som du kan se mere om her samt Emil Schildt, som du kan se mere om her.
Annette Liisberg har også værker til salg, og laver en større udstilling til sommer.
Vi har stadigvæk udvalgte designmøbler, skulpturer, interiør-ting, og vi laver stadig borde, sofaborde og bænke af genbrugsbrædder.
Vi håber/håbede at kunne åbne til Påske, men med de nye vaccinationsplaner ser det snarere ud til at blive slut April....Men vi får se.
Billede
Anitta Birch. Olie på lærred. 100 x 130 cm
0 Kommentarer

Grundet flytning af galleriet holder vi lukket indtil videre. ring 22823105, hvis der er særlige ønsker.

1/7/2021

0 Kommentarer

 
D. 1. Februar flytter vi alle vore aktiviteter til et stor samlet lokation: Ndr.Beddingsvej 31 - lige midt i Havnen med udsigt til skibsbeddingen. Vi har været “På vej” i lang tid, men nu lykkedes det, og vi overtager 400 m2, hvor der kommer galleri, atelier, stor bardisk med mulighed for vin og kaffe. Stedet bliver også musikværksted og der vil blive afholdt mindre events. Men, vi åbner ikke før vores verden ser lidt bedre ud, så vi håber på at kunne åbne dørerne senest påske 2021. Vores primære aktivitet er stadig at sælge god international kunst og vi vil supplere med et par nye kunstnere ved vores åbning.
​Mvh Christian og Annette Liisberg

Billede
0 Kommentarer
<<Forrige
Fremad>>

    Kategorier

    Alle
    Annette Liisberg
    EVENTS
    Galleriet
    Hundested Havn
    NYHEDER
    Om Kunst Og Kunstnere
    Om Omegnen
    Stort Og Småt

    Arkiver

    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020

Billede
GALLERI LIISBERG
Nordre Beddingsvej 31
DK 3390 Hundested
Danmark
Annette@liisberg.net
+45 2282 3105
​
ÅBNINGSTID:
Mandag: efter aftale

Tirsdag: efter aftale
Onsdag: efter aftale
Torsdag: efter aftale
Fredag: efter aftale
Lørdag: 11 til 16
Søndag: 11 til 16

Bestil Nyhedsbrev

* indicates required