Kunstnerportræt: Annette Liisberg

Min baggrund
Mit navn er Annette Beier Liisberg, og jeg er kunstner fordi... nærmest ved et tilfælde fandt jeg min levevej. Jeg var 55 år, havde aldrig malet siden jeg var barn, havde sagt mit prestigefyldte forstanderjob op og ledte efter nye veje i livet.
I min søgen faldt jeg over en uddannelse til kunstterapeut. Jeg havde været struktureret i mange år og følte, at der var en kraft, jeg ikke kunne få ud gennem mit efterhånden ret administrative arbejdsliv.
På første uge på et slot på Fyn indtraf miraklet. Jeg kom i grundig terapi, - noget jeg trængte meget til - havde fortrængt en ret traumatisk opvækst grundigt , min mor døde tidligt, en far der var en dygtig (ukendt maler), der malede til dødsboet ca. 100 billeder til den efterladte datter. Vi havde ikke kontakt. Han solgte aldrig et billede og det skulle jeg ikke efterleve, så derfor havde jeg ubevidst ikke gået efter at arbejde med maleriet, men valgt mange andre kreative udtryksformer livet igennem.
 
På kunstterapi kurset var der alt malegrej til rådighed til at udtrykke sig. Et stort atelier var døgnet rundt åbent,  så om natten, når jeg ikke kunne sove på grund at alt tankemylderet, gik jeg op på loftet på slottet og malede. Jeg var alene, det var måneskin - skoven og voldgraven var stille kun afbrudt af ugleskrig. Her gik der hul på en engel…
Jeg malede manisk på kæmpe stykker papir. 40 store billedværker blev det til på den første uge. Og det fortsatte i resten af de  13 uger fordelt over 3 år, kurset varede. 

Men det var meget vigtigt for mig at kunne afsætte mine billeder, - for ikke lige at gentage min fars historie. Så fra dag et, hvor jeg begyndte at arbejde med “rigtige billeder” ville jeg kunne præstere et salg, - ellers ville jeg stoppe maleriet. Det førte til køb af mit store galleri for at kunne afsætte mine værker. Og det gik forrygende. Vi var i starten af friværdiperioden og jeg solgte hurtigere, end jeg kunne male. Havde udstillinger som blev solgt på ferniseringsdagen og det fortsatte, til finanskrisen startede, men da havde jeg etableret en kunstkreds, som efterfølgende har købt billeder.
Så for at gøre en lang historie kort, så maler jeg for at kunne give los for min kreative medfødte evne og ret store energi. Det er den dybeste årsag til, at jeg blev kunstner:  Nødvendighed! Som en af mine gamle venner sagde: ”Annette, du har altid kunnet male, - du har bare ikke gjort det” Det har jeg så nu gjort uafbrudt i 16 år.
Og det er nok bare essensen - at kunne tilgive sin far, sige tak for den store gave - og male!
​

​
Sådan arbejder jeg
En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst er dagligt - helst om formiddagen ca. 4 timer. Det er den optimale maledag for mig. Jeg skal bruge de gode timer på maleri, og det er, når jeg er frisk i hovedet og kan være skarp. Min erfaring er, at hvis jeg fortsætter for længe, eller kommer i gang for sent, så er det en god ide at forberede billeder, spænde lærred op, overfladebehandle færdige billeder, sætte rammer på og alle de rutineprægede ting, der uvægerligt følger med at være billedkunstner. (Eller bare rydde op i det til alle tider meget rodede værksted, jeg har!)
Det bedste er, når et billede lykkes! Det er klart, men også typisk et billede, der ikke har opført sig ordentligt! Altså har været en uartig unge, der ikke har villet te sig, som jeg sagde! Det har kort sagt drillet undervejs og udfordret mig. Ofte er de bedste billeder dem, der en overgang har været sat i skammekrogen og modvilligt bliver hentet frem til fornyet beskuelse - og vupti - så sidder den lige i skabet!!!
Det værste er, når jeg falder i gryden og gør det, mine kunder helst vil have! Når jeg glemmer min egentlige målsætning - og skabe god ORIGINAL kunst og tager gamle kendinge op og brygger videre på. Man skal aldrig gå tilbage - nå - ikke nødvendigvis til en fuser - men til en genganger! Leave it! - Skuf dine kunder og præsenter dem for det billede, du ved, de ikke kan fordrage, og nyd deres reaktion og fortæl dem, at sådan er det nu, man kan aldrig vide, hvad der sker!

Jeg er blevet allermest inspireret af...
​Inspirationen til nye billeder begynder ofte for mig i en rejse. Jeg vælger en destination - Grønland, Færøerne f.eks. rejser dertil, gerne med et hold - ikke for at male, men for at suge stemning, lys, mennesker havneområder, græslier, vildt og farligt hav, stejle skråninger. Tager vildt mange billeder, hugger plakater hvor jeg kan, totter af uld, fjer fra fugle, gamle fårekranier eller heste dito (Island), ser gerne på lokal kunst, snakker med kunstnere, udveksler og køber også gerne kunst, men ikke en skitse, ikke noget akvarel - fri for maleri til jeg kommer hjem og nærmest har abstinenser for at komme på atelieret! Og her skal moster altså ikke komme på besøg - skrub af - nu skal der males!
(og jo - jeg savner Ole Lindboe - afdød journalist og eventyrer- og hans selskab i New York) Det var den optimale inspiration!

Hvor er jeg om 5 år
Det aner jeg ikke! Jeg har opgivet at klemme mig ind i den censurerede verden og dermed efterfølgende museumsmulighed/kuraterede udstillinger. Det er for mig en begrænsning … og hvorfor skulle jeg det? Jeg sælger mine billeder selv, har udstillet i Berlin og Hamburg og solgt til mange prominente virksomheder - Novo, Siemens, EDC, Industriens Hus, Campus Århus og har faste kunder i USA og Luxenbourg. Min profession bringer mig rundt i verden. Næste stop Miami til Art Basel - for at snuse og se på det ypperste kunst (eller i alle fald dyreste)!Se på street Art i Winwood Miami hvor de dygtigste kunstnere bliver inviteret, lade ny inspiration bringe mig andre steder hen.  Så det er nok her, jeg bliver - i mit fede atelier på Færgevejen med et fint salgssted i en upcomming havneby, hvor der kommer ca 70.000 besøgende fra ind og udland forbi vores galleri… Men lad os se. Det kan være, der lander noget i hatten, men det er ikke et mål. Been there, done that.

Hvad er god kunst
For mig er god kunst når man husker at følge den læresætning. Jeg vil gerne udfordres, prøve nyt - ikke alene teknik - men også farvevalg. Det er nødvendigt for mig at gå den vej, hvor min lyst findes…Den følelse at være i kontakt med noget, der er helt ægte. Det er ofte IKKE det, mine kunder vil, men verden er heldigvis sådan, at så kommer der en uventet kunde, der er helt vild med netop det billede, du lige har lavet….og det er en sejr!
Netop det at have en følgekreds, der har fulgt min udvikling igennem de 15 år, jeg nu har malet prof. er en gave og også en udfordring! Det er jo fantastisk, at jeg kan leve af at sælge min kunst, men så farligt at have det som målsætning, og så såre menneskeligt at falde i det vante! Men gør det ikke. Livet bliver kedeligt, din lyst forsvinder og legen - det vigtigste - bliver en kedelig leg, der har kørt for mange gange!
At blive i sin lyst og kreativitet giver livet næring og mening,  samtidig med at det skaber det overskud der skal til for også at se på livets skyggesider, hvor der jo også gemmer sig en stor kraft. At turde udtrykke de følelser, det kræver mod - men lykkes det giver det også en stor forløsning.